1989

Posted: August 31st, 2011 | Author: | Filed under: Event, Mp3 | Comments Off

Vi byder weekenden velkommen med et corny slutfirsernummer fra Chicaco-knægten Louis Sims. Årtier tilbage dominerede Lil’ Louis på dancecharts overalt, og kronen på værket blev den signifikante French Kiss, som med sit eh.. berømte vokalstykke satte nye standarder for hvad man kunne tillade at spille i radioen. Og så har vi tilmed et par events på tapetet i denne weekend.


Lil’ Louis – French Kiss

Namunël events – Denne weekend

1/9, Underground, Holstebro.  15-19
3/9, Svedhytten, Ideal Bar, København. 23-05
3/9, Natklubben, Kaj K, Holstebro. 0030-?


Friday: GusGus, Parrish, Deetron

Posted: August 12th, 2011 | Author: | Filed under: Mp3 | Comments Off

I dag skulle vi i Namunël have hostet vores tilbagevendende arrangement i Rusts kælder – Eels. Ironisk nok var det juli måneds tidlige skybrud, som forhindrede ålene i at blive sluppet løs. I september prøver vi igen, og vi håber selvfølgelig på at kunne præsentere en lige så smuk perlerække af eminente danske pladevendere.

Vi beklager meget og lægger i stedet et lille, virtuelt stykke elektrisk ål til fri benyttelse og siden afstraffelse. For weekendens ekspader kan sagtens komme til at foregå til et af disse tre blændende  og dansable numre.


Gus Gus – Arabian Horse

Det islandske musikkollektiv GusGus har altid været en meget dynamisk størrelse. Stilen har været svært at sætte et genremærkat på, bandmedlemmerne er kommet og gået, og pladeselskaberne er udskiftet hyppigt. For to år siden rakte tyske Kompakt dog en kontrakt i retning af lavaøen, og det har foreløbigt resulteret i to fine albums. Tidligt på sommeren udkom Arabian Horse, som både er navnet på førstesinglen samt albumtitlen. God ridetur og alt det der, og tag min anbefaling og køb albummet her. Det er pengene værd!


Harold Melvin & The Blue Notes – The Love I Lost (Theo Parrish Re-Edit)

The Blue Notes var blandt de mest toneangivende soulbands i tresserne og halvfjersernes USA. Det er ret langt fra den Detroit-baserede technoproducer Theo Parrish, men netop dette track rummer ikke megen techno- og houselyd. Theo Parrish har haft den store saks fremme, og han har klippet, klistret og båndsløjfet til den store guldmedalje. Tracket er et godt eksempel på gentagelsens simple men ufatteligt effektive virkemiddel. Nummeret kører i samme spor i næsten 10 minutter, men den kunne nu sagtens blive ved i meget, meget længere tid.


Deetron – Starblazer

Fra Bern i Schweiz kommer Sam Gaiser, som under aliasset Deetron for alvor har sat sit præg på housescenen i år. For på trods af 10 års erfaring som producer, er det først i år, at jeg har fået øjnene op for Deeptrons store talent. Sam startede som hiphop-DJ, men den unikke Detroit- og Chicago-lyd fik i de tidlige halvfemsere den unge schweizer til at rette interessen mod housemusikken. I øjeblikket topper nummeret Starblazer det toneangivende onlinemagasin Resident Advisors topliste over mest populære numre. Find lidt inspiration hos Deetron, som på Beatport har givet sit bud på sommerens 10 bedste nye numre.

Slutteligt skal der lyde en påmindelse om vores Sound Of Copenhagen-konkurrence. Vi sætter tre eksemplarer af den netop udkomne kompilation på højkant. Læs mere i det forrige indlæg!

Foto: Lovecamp


Min Roskilde Festival ’11

Posted: July 7th, 2011 | Author: | Filed under: Anmeldelse | Comments Off

Urinstøvet har lagt sig, livsmodet har atter indfundet sig og leveren har fået sig et tiltrængt hvil. Roskilde 2011 er forbi. Musikprogrammet har været til megen debat. Hovedparten af headlinerne på årets festival var gengangere, og en bred anmelderskare har talt med versaler og kalder festivalen for profilløs og middelmådig.

Og indrømmet; jeg synes heller ikke festivalen var et overflødighedshorn af eminente giganter og spændende nyt musik, men når det skrevet, må jeg også give festivalen kredit for et udmærket heterogent felt af fine kunstnere. PJ Harvey, Matthew Dear, Nicolas Jaar, dOP, Atmosphere, Iceage, MIA, Magnetic Man, SBTRKT, OFWGKTA, Munchi, Gaslamp Killer, James Blake, Little Dragon, The Strokes, Deadmau5, Walls, Chris Cunningham, Thulebasen, Gold Panda, Battles. 2000 kroner værd? Ikke helt. Besku bare plakaten til MELT!, som koster blot halvdelen af Roskilde-billetten. Men, men men…

Festivalens specielle stemning, som campperioden i særdeleshed bibringer, er dog også en betydelig del af den dyre billet. Et tilbageblik på de ni dage i midtsjællandske muddermarker byder på latterligt vilde fester med tilfældige glade mennesker og mindst en håndfuld musikoplevelser i absolut særklasse. Her vil jeg smække en håndfuld subjektive oplevelser og anbefalinger efter jer – både indeholdende fremragende koncerter og spektakulære optrædener – i prioriteret rækkefølge.


James Blake – I Never Learnt To Share

Believe the fucking hype. James Blakes talent er iørefaldende, og hans lørdagskoncert på et spækket Cosmopol står som min absolut bedste Roskilde-oplevelse. Takket være P3 kan noget nær enhver dansker synge med på “Limit To Your Love”, og det er da også i Danmark, at Blake har opnået de højeste listeplaceringer både single- og albummæssigt. Derfor fik den blot 22-årige brite for alvor kærligheden at føle, da hans bastante bas gennemborede den lumre danske sommerluft med netop det førnævnte pianistiske dubmesterværk. Selv mere rolige numre som Lindesfarne I + II vakte publikumets begejstring, og enhver pause førte til massive klapsalver. Aftenens bedste nummer var liveudgaven af CMYK. Et skizofrent, elektronisk samsurium baseret på R’n'B-bidder fra de sene 90′ere. Det nummer har længe været en DJ-favorit, og Blake var da også ovenud begejstret for den varme modtagelse af hans “tidlige” materiale. Da koncerten nåede sit sidste nummer, Wilhelms Scream, åbnede sluserne sig over Roskilde Dyrskueplads, og i momentet vidste man ikke om den vibrerende lavfrekvens kom fra Blakes dybe basmusik eller det hårdtslående uvejr over Sjælland. Regnen over Cosmopol holdt den massive folkemængde i teltet længe efter koncertafslutningen, og Blake blev med ordene “I’ve seriously never seen anything like this” tiljublet som den musiker han er og bliver – en kommende, fornyende verdensstjerne.


Matthew Dear – Little People (Black City)

Matthew Dear bød på festivalens første gode musikoplevelse. Den foregående nats strabadser medførte, at jeg ikke nåede at opleve Nicolas Jaar, så min lid var sat til Dears evner til at redde dagen. Og det skete! Med et højenergisk show kastede new yorkeren hele Cosmopol ud i en tidlig fredagsfest. Soloprojektet var til lejligheden bakket op med et komplet orkester, og på trods af mit halvdårlige kendskab til Dears bagkatalog, var det svært ikke at gå amok til det dansable elektropop. Little People og You Put A Smell On Me blev leveret til perfektion, og jeg er nu gået i Dear-træningslejr for at finde andre gode numre. Amerikaneren optræder også under aliasserne Audion og Jabberjaw – hvis andre skulle have lyst til at udforske hans lydunivers!



OFWGKTA
– Yonkers

Hype blandt unge rappere – både indenlandsk og udenlandsk – er hyppigt. Tyler og resten af ulvebanden har tydeligvis noget at have det i. Cosmopol var mere lummert og tætpakket end Dunkel søndag morgen klokken 05, og man fik næsten tanken, at selv Arena havde været for småt til amerikanerne. På forhånd kendte jeg kun en håndfuld numre, primært fra Tyler the Creator og Earl, og sidstnævne var endda kun repræsenteret på Roskilde gennem diverse t-shirts med hans påtrykte fjæs. Rygtet siger, at Earl er røget på opdragelseslejr et sted i junglen. Man forstår godt forældrene, for Odd Future Wolf Gang Kill Them All er så befriende bramfri og kontante, at det næsten udmunder i verbal vold. De får i få vendinger både dræbt Bruno Mars og nakket alle hipster-bloggere med Pitchforks, og det gøres med et publikum i taktfaste “Wolf gang, wolf gang”-tilråb. Bling og bullshit er skåret væk, og en usleben diamant (som helst skal forblive sådan) har set verdens lys! Euforien stoppede, da scenepersonalet valgte at frakoble den strømgivende tilførsel: Tyler valgte nemlig, på trods af sin placering i en kørestol med en brækket fod, at crowdsurfe og så kunne vi alle stå måbende tilbage med en vanvittig vild opvisning af badassness. Forventet kaos indfriet!

dOP leverede desuden en usandsynlig lækker koncert på Cosmopol natten til lørdag. Fra 02-04 brillerede de analoge housegenier på scenen, så vidt jeg husker… Munchi fik den lidet eftertragtede spilletid på selv samme Cospomol, blot 10 minutter efter Tyler og resten af OFWGKTA-banden var blevet ekskorteret ud af sikkerhedsvagter. Men selvom blot 1/10 af publikummet hang ved, fik de tilbageværende en lektion i lækker moombahton. Sjovt nok fik Munchi aldrig lov at spille sommerfavoriten Esta Noche, da en punktlig scenemanager ville følge tidsplanen til sekundet. I stedet kan Namunël give jer den, og samtidig garantere en kickassfeststarter i resten af 2011. Dog allerførst til dOP.


dOP
– No More Daddy


Munchi - Esta Noche

Rasmus Rask Vendelbjerg
Foto: Dennis Lehman, Mie Brinkmann.


Soul Clap remixer Laid Back

Posted: June 6th, 2011 | Author: | Filed under: Udgivelse | Comments Off


I en asynkron og uhøjtidelig Youtube-video fortæller den fremragende Boston-duo Soul Clap om forholdet til danske Laid Backs klassiske slutfirserbasker, Bakerman. I mange år var tracket en fast følgesvend til duoens optrædener i Bostons natteliv, men Soul Clap kendte ikke meget til mændene bag nummeret. Næsten ved et tilfælde blev det til et uofficielt Soul Clap-edit af Bakerman. Det uautoriserede remix faldt Laid Backs manager for brystet, og så kunne næste skridt meget vel have været et sagsanlæg.

Men nej. Sød musik opstod – og hvad der kunne have endt i en grim erstatningssag, blev i stedet begyndelsen på en EP som indeholder Soul Clap edits af både klassikeren Bakerman og den “nye” Cocaine Cool, som på trods af sin udgivelsesdato ultimo 2010 siges at være indspillet samme aften i 80′erne som nyklassikeren White Horse.

Laid Back – Cocaine Cool (Soul Clap Dub Mix)

Laid Back – Bakerman (Soul Clap Remix)

Køb Soul Claps edits på vinyl eller gør det digitalt via Beatport.


In Between

Posted: May 25th, 2011 | Author: | Filed under: Mp3 | Comments Off

Bon Iver – Calgary (Flip & Rodset Edit)

Nogen vil sikkert kalde det blasfemi, men i mine øjne har Flip med passende frækhed lavet Bon Ivers førstesingle på albummet Bon Iver til en fræk, discoinspireret sag. Flip tilslutter sig dermed rækken af vellykkede danske edits af Bon Iver-numre. Hvem husker ikke Tomas Barfods edit af Re:Stacks? Se desuden Flips Soundcloud, hvor også et spændende remix af Noir-succesen Africanism netop har set dagens lys. 

Jens Madsen – Elektric

Jens Madsen er en blot 16-årig dansk dubstep-dj og -producer. Produktionsmæssigt kan den unge københavner kun se tilbage på knap et halvt års erfaring, men fascinationen af dubsteppen og basmusikken generelt går tre år tilbage. Jeg mødte Jens på Radio Christiania, hvor der findes et stærkt dansk vækstlag inden for basmusikken. Jens spreder sit engagement i crewet Danish Bass Promoters, som fungerer som en platform for alt fra dubstep til drum’n'bass, grime og garage. Vi glæder os til at høre mere til Jens, og sørg i mellemtiden for at følge gutterne fra Danish Bass Promoters på Facebook, hvis du vil underrettes om weekendens tungeste basvibrationer.

WhoMadeWho – Every Minute Alone (Spleen United Remix)

Hvad så, kære drenge? Får vi snart det længe ventede album? Spleen United tager sig rigtig god tid med deres nye album, og førstesinglen Sunset To Sunset har efterhånden et år på bagen. Heldigvis udsender kvintetten sporadiske livstegn via livsbekræftende rave-remixes. Først udfordrede de Kenton Slash Demons eminente Sun, og nu er tiden kommet til ligeledes danske WhoMadeWho. Og tak for det.


Sunset to Sunrise

Posted: April 23rd, 2011 | Author: | Filed under: Namunël | Comments Off

Efter flere måneders venten er vi endelig klar til at åbne dørene for Namunëls påskefest på Kielgasten. Mere end 10 DJs vil underholde publikum fra solen går ned over det forårsramte danske landskab, og til den atter er at finde på himlen i øst. Mike Sheridan. Nicholas Kawamura. Pelle. SunnyBeachHappySlapMardiGras. Brynjar. Borneland. Sven Francisco. Namunël DJs.


Din billet kan købes for 60 kroner hele lørdag hos:
Munk & Co, Holstebro
Underground, Holstebro
Eva & Marinus, Holstebro
Eller online via linket til højre.

Der sælges OGSÅ billetter i døren til 80 kroner.

Vi begynder klokken 21:00, og er i dag fra 10-14 at finde foran Underground i Lille Østergade 9, hvor vi vil spille elektronisk musik i den bagende forårssol og sælge billetter.

VI GLÆDER OS TIL AT SE JER!

Facebookevent


Namunël præsenterer: Pelle af Bornholm

Posted: April 19th, 2011 | Author: | Filed under: Namunël | 1 Comment »


Som nedtælling til vores arrangement på lørdag, vil vi hver dag i denne uge præsentere nogle af de optrædende DJs, og give dem mulighed for udvælge nogle tracks, der definerer dem som DJs.

Første mand i Namunëls brændene spotlight er den i DJ-kredse velbevandrede Pelle af Bornholm. Det musikalske udgangspunkt var i starten hiphop, men sidenhen er stort set alle genrer vendt under Pelles kyndige hænder, og et DJ-set kan i dag indeholde alt fra balkan, surf og dubstep til midget house, 90’er hiphop og elektro.

Pelle forsøger altid både at skabe og absorbere stemningen, og han bygger hellere en fest op end at presse den ned over hovedet på folk. Alsidigheden er stor, men med en rød tråd der udstråler kvalitet. Udover at spille alene, er Pelle en del af White Pony familien, der er kendt for at levere fester af eksplosiv karat.

Desuden er Pelle fast vært på Trailerpark Festival, teatret og spillestedet Bremen og Skive Festivals alternative scene, og han har sågar indtaget værtstollen til Distortion Final Party, ligesom mange udenfor DJ-kredse vil genkende ham som Pellekant-praktikant på P3.

Pelle har blandt andet styret pulten til adskillige festivaler: Roskilde Festival, Distortion, Skanderborg Festival, Trailerpark Festival, Skive Festival, Langelandsfestival, Spot, og spyttet vilde tracks ud til arrangementer som Raw, P3 Guld efterfest, Danish DJ Awards, Copenhagen Pro, CPH Fashion Week og til Soundvenue Parties, og spillet alongside giganter som Hercules And Love Affair, 2 Many DJs, Trentemøller og Malk de Koijn.

Og nu fører Pelle pennen på Namunël:

Silvio & Chuckie – Moombah (Afrojack Remix)

Lige pt. er jeg væltet ind i en tornado af moombahton – en blanding af dutch house (som Afrojacks remix af Moombah, deraf navnet) og reggaeton trommer. Den genre har den “bounce” jeg elsker ved solid hiphop og de stærke fængende temaer, der tænder mig ved big room elektronisk. Da jeg første gang stiftede bekendtskab med moombahton for et års tid siden, var det mest halvslappe bootlegs man kunne finde, men sidenhen er der kommet en solid bunke kunstnere der har lavet egne tracks.

Dillon Francis-Westside! EP Minimix by maddecent.
Én af dem er Dillon Francis, der for nylig udgav EP’en Westside. Et af de klart vildeste tracks herpå er Masta Blasta, som har virket perverst godt uanset om jeg har hørt den på vej hen til en ven eller har spillet den ude! Men tjek hele EP’en! Lige som man måske var blevet lidt/meget træt af dutch house får den et helt nyt liv på de her beats.

Wackin Ass (Original Mix) by GET LOOSE
Et andet, lidt mere laidback moombahton-agtigt stykke musik er Get Loose’s “Wackin Ass”. Det har sådan en semi-meditativ effekt på mig. Det er ret underspillet og meget simpelt. Men jeg er ramt.

La Boquilla (Julius Sylvest vs Copia Doble ‘Bounce’ Remix) by Julius Sylvest
Man kan ikke – som dansker – nævne moombahton, cumbia, tribal eller andre af de her nyere sydamerikansk smagende genrer, uden også at nævne det lille studie på Nørrebro hvor bl.a. Copyflex,Anders DixenCopia Doble Systema og Julius Sylvest sidder og spinder musikalsk guld. Det er ikke for sjov at Diplo har øjnene særdeles skarpt rettet mod de gutter. Især 19-årige Julius har fået masser af – fortjent – opmærksomhed på det sidste takket være hans “¡Caramba!” EP der kom ud på Palms Out for en måneds tid siden. Remix opgaverne vælter vist ind, og det forstår man godt når man hører hans take på Bomba Estereo’s “La Boquilla”.

Marcus Price & Carli – Bubbelgum by Marcus Price
I Sverige har de så til gengæld d’herrer Marcus Price & Carli. De har et ret legesygt univers hvor svensk autotune rap, gakkede melodier og eksotiske og minimalistiske beats tilsammen giver en solid festformel. Jeg vil gå så langt som at sige at de laver hits. Deres videoer er også fantastiske, og jeg håber at nogen river dem til landet snart.

Specktors, Dead Prez, My Bloody Valentine – Blodbadet

Jeg blev bedt om også gerne at smide noget selvproduceret med. Og selvom jeg er en del af både White Pony og Specktors familien, er mine roller henholdsvis DJ og manager, så der er ikke megen produktion i dét arbejde. Dog har jeg en lille kreativ finger med i spillet alligevel, og derfor vil jeg tillade mig at anbefale den gratis mashup-EP Specktors i december udgav i samarbejde med den stærkt hemmelige men geniale Thomas Blok. Især Skream mash up’et rammer mig. Men der er alt fra Prodigy til Slim Thug og Sods blandet ind i de fem tracks. Hent dem her!

Jeg glæder mig sygt til Holstebro. Og jeg har kæmpe stor respekt for Namunel – det er uvurderligt for provinsen at der findes folk der tør og vil satse på ny musik. Nogle gange har man kun det sjov man selv laver. Husk på dét næste gang du brokker dig over at der sker for lidt i Holstebro. Og tag det fra én der er vokset op på Bornholm!!!

(FOTO: Mads Dupont)


Forsalget er startet

Posted: April 8th, 2011 | Author: | Filed under: Namunël | Comments Off

Køb din billet fysisk hos
Underground, Holstebro
Munk & Co, Holstebro
Eva & Marinus, Holstebro

Køb billet online og print selv din billet via linket i højre side.

Facebookevent


Katchy Tapes

Posted: April 2nd, 2011 | Author: | Filed under: Mixtape | Comments Off

En god historie behøver ikke læses på skrift eller høres gennem ord. DJens foretrukne værktøj hedder mixtapes. Et redskab som i sig selv kan fortælle en historie, afspejle en stemning og fortolkes på vidt forskellige måder. Her følger fire helt forskellige mixes, som du bør gemme til et lyt ved rette lejlighed.

Ena – Monday Mix
Det fremragende og initiativrige foretagende Artrebels inviterer alle nysgerrige lyttere til en fast mandagsdate. Hver uge vil et nyt mikstape ramme Artrebels’ blog, og skibet lægger fra kaj med Kaptajn Ena – kendt fra Fagget Fairys – bag decket. At trykket skal lægges på miks, hersker der ingen tvivl om. Ena lader hip hop-legenden Tupac indramme mikset med nummeret Monday Morning, og undervejs sejler vi forbi velkendt land som eksempelvis Till Von Sein, Michael Meyer og Caribou.

Ena’s Monday mix by ArtRebels

Morten Bruhn – Greeting Card #01
Regnskyfader, viborggenser i asyl og firstmoverbooker på Dunkel – Morten Bruhn har skudt en ny mikstapeserie i gang, som med egne ord ikke er genrebegrænset, men blot skal fortælle en historie. En timelang historie på 14 tracks, som trækker os igennem et utal af genrer. Det svinger dog eminent sammen, og det er lige før, at man glæder sig til at vågne en solbeskinnet formiddag på Roskilde – beskidt, udkørt og med ufatteligt tømmermænd, og så mærke lindringen fra de bløde toner på det hjemmebyggede anlæg.

Greeting Card #01 by Morten Bruhn

Føz – Diskodaskomiksbånd
Min kære broder i Namunël, Frederik eller Føz, kunne tirsdag via Facebook berette om sin ustyrlige lyst til at spille for 10.000 mennesker LIGE NU. Han var røget i den onde Facebooklimbo – fanget af update-knappen på en kedelig tirsdag. På forunderlig vis fik han dog kanaliseret sin rastløshed over i et mikstape, som indkapsler den diskolyd vi i Namunël er ret forelskede i netop nu. Vi kommer både forbi Double T – samarbejdet mellem nu afdøde Kjeld Tolstrup og Morten Trøst, Discodeine, Tensnake og Dimitri From Paris. Glemte jeg at nævne Cliff Richard? For han er der også!

Diskodaskomiksbånd by Frederik Thorngaard

Fat Pony – Klashy Killer
Det ville næsten være flabet, at efterlade et så langt weekendindlæg uden guf til din basforstærkede equalizer. Slutteligt runder vi Fat Ponys bud på Klashys DJ-konkurrence om et gig til Distortion. 20 minutters rendyrket rave, som skal sikre den fede pony videre deltagelse i konkurrencen. Fat Pony karakteriserer rave som “den perverse, fordrejede elektroniske lyd, som usympatisk får dig til at lave dansebevægelser du ikke selv styrer. Rave styrer dig”. Tak Fat Pony – Tak Distortion. Vi ses, forhåbentlig, 1-5 juni 2011 i Københavns gader!

Fat Pony – Klashy Killer by Fat Pony


Deep Floor

Posted: March 31st, 2011 | Author: | Filed under: Mp3 | 1 Comment »


Weekenden er for manges vedkommende allerede begyndt, den første øl er åbnet og Namunël serverer tre dugfriske skud til forfesten. Kridt hellere danseskoene – Skål!

Det første navn vi skal runde, er med stor sandsynlighed et I ikke kender. Men husk det venligst. Jens Lindahls Fjern er netop udkommet på en EP, som udover tracket indeholder et remix af unge Jonas K.P.. De to unge deler prædikatet provinsbørn, og det lægges der langt fra skjult på i det tilsendte pressemateriale. Faktisk defineres det direkte, at der findes to typer af unge i de affolkede provinshuller. De som formår at bruge fritiden konstruktivt, og de som ikke gør. I min by spillede vi håndbold. Efter at have hørt Jens & Jonas (Optræd venligst ikke under dette alias) – ville jeg ønske, at Ableton var kommet otte år før. Namunël glæder sig bestemt til at høre mere fra de to unge drenge.

Jens Lindahl – Fjern

Jens Lindahl – Fjern (Jonas K.P. Remix)

For de der mener råt er godt: Tilbage i marts faldt jeg over Renaud Gentons Deep Floor på youtube. Tracket var umuligt at opstøve nogle steder, men efter en kort mailkorrespondance, gav den unge nordtysker os lov til at dele det på namunel.com. Der er tale om monoton, tysk tonsertechno. Det er et “klokken-er-5, men-vi-går-ikke-hjem”-technotrack, der giver mindelser om tidlige morgener på MELT!-festivalens industrielle scener.

Renaud Genton – Deep Floor

Kaveh Soroush plus Kalle Ronngardh er lig Pleasurekraft. Og hvor kender du dem fra? Tracket Tarantula. Duoen formåede sidste år at sælge flest kopier af et singletrack på Beaport. Mere end en gennemfiltreret rallen fra en lys mandestemme skulle der altså ikke til. De to amerikanske producere har netop lagt nyt materiale ud i form af singlen Anubis. Og har du hang til vokalfiltre og 4-to-the-floor-beats, er der mere at komme efter. Den filtrerede stemme er atter at finde efter tre minutter – blot i ny form!

Pleasurekraft – Anubis