Tag til Distortion. Tag S-toget!

Posted: May 23rd, 2013 | Author: | Filed under: Namunël | Comments Off

Med et Gadearmbånd fra Distortion om håndleddet kan du tage S-toget helt gratis i alle zoner under hele festivalen; onsdag d. 29. maj – søndag d. 2. juni 2013.


Hos Distortion er man meget glade for samarbejdet med S-tog og for det store skulderklap til festivalens Gadearmbåndskøbere.

- At holde en gadefest for 100.000 mennesker koster i runde tal 1.000.000 kr. Gadearmbåndet er den enkeltes tilskud til bevarelse af gadefesterne under Distortion – støtte som vi har brug for. Og så er Gadearmbåndet en kærlighedserklæring til København. Derfor er vi meget glade for og stolte over, at S-tog bakker op med gratis S-tog til Gadearmbåndskøbere. Det er en stærk anerkendelse, siger Jesper Lemke fra Distortion.

Gadearmbåndet er en mulighed for folk til at bevare gadefesterne som en del af Distortion og al overskud fra salget går således direkte til gadefester de kommende år.

- Det er vigtigt at forstå, at salget af Gadearmbånd i 2013 går til gadefester i 2014, salg i 2014 til fester i 2015 osv. Derfor er der behov for at støtte, ved at købe gadearmbånd, hvert år. For at have samme niveau af gadeaktiviteter i 2014 som her i 2013 – gadefest på hhv. Nørrebro og Vesterbro plus Havnefest på Reffen – skal 14.000 personer købe Gadearmbånd i år. Er der færre der køber, bliver vi nød til at lave færre gadeaktiviteter næste år. Er der flere der køber, kan vi gøre endnu mere end i år. Det er egentlig den håndgribelige logik; vil folk have gadefester næste år, skal de købe Gadearmbånd i år, siger pressechef hos Distortion Christian Langballe.

Gadearmbåndet koster 100,- kr inklusiv gratis S-tog og kan bl.a. købes i alle 7/11-kiosker og online hos Billetto: http://billetto.dk/cphdistortion

Tag til Distortion. Tag S-toget. Tag et Gadearmbånd om håndleddet.


Indre by får også glæde af Distortion

Posted: May 22nd, 2013 | Author: | Filed under: Namunël | Comments Off

Selv uden en gadefest i Indre by under årets Distortion bliver bydelen ikke snydt for en god pose blandede Distortion bolsjer. Den står bl.a. på pool party, 5 km løb og en ordentlig omgang nattefester med line-ups fra skyerne.

Onsdag eftermiddag drysser Pumpehuset Distortion-stemning ud over Studiestræde, når de liner en 50.000 liters pool og duoen Poolside op i deres gård. Poolside styrer USA med deres disko-elektro og har fået bloggere og festivalbookere op at ringe på både SXSW og Coachella. De er netop booket til den nye store US-festival, Fyffest. Vi taler poolfest, som var du i sunny Texas.

Helt uden for vanlig gænge står Distortion bag årets festligste 5 km når Hipsterløbet stævner ud fra Gråbrødre Torv lørdag d. 1. juni klokken 13:00. HipsterLøbet byder på 5 km spækket med musik, overraskelser og en tur gennem Indre Bys små gader. Energi, glæde og Distortion-summer-feeling er på menuen i løbet som henvender sig til både hygge-løbere, marathon-løbere, røde løbere etc.

Indre By byder vanen tro på en djævelsk masse Distortion Nattefester. Pumpehuset, Søpavillionen, Culture Box og en hidtil tophemmelig P-kælder under Langebro byder indenfor til festerne efter opvarmningen i gaderne. Indre By byder onsdag, torsdag og fredag på:

Onsdag d. 29. Maj
Pumpehuset

Den originale grime Godfather til Pumpehuset direkte fra Londons underverden. Terror Danjah er navnet – højaktuel med nyt album fra grimemoderselskabet Hyperdub (kode9 / burial). Før og efter Terror Danjah spiller den danske grimeelite op.

Red Bull Studio Copenhagen og Pumpehuset præsenterer grime & hiphop

- Terror Danjah Vs. Champion [Hyperdub] – UK
- DK Grime Jam
- Doors kl 22.00
- Entré 60 kr. / fri entré med Turpas

Søpavillonen

- Hosts: Jerome, Af Med Hovedet
- Line-up: Sea Punk Gang, Issa & Emma Leth, Christian Dior, Brynjolfyr, Adam August & Mischa, Mynona & Ludmilla
Seksuelle Mennesker (live) Lovedogfromhell + more
- At: Gyldenløvesgade 24
- Doors 22.00.
- Entré 40 kr. / fri entré med Turpas

Culture Box


- Hosts: Culture Box, Kill Your Telly, Tweak FM
- Line-up: Jeff Mills, Asmus Odsat, Mads Rehl, Mester Jakobsen, Alexander Skancke (live) Terje Bakke, MHM One
Johnny Fredsgaard, Curse
- At: Kronprinsessegade 54
- Doors 21.00
- Entré 150 kr./ fri entré med Turpas (begrænset adgang)

Torsdag d. 30. Maj
Pumpehuset

Først en koncert med countrycroonende Daughn Gibson og så efterfest med den hypede synthop-duo Light Asylum, supportet af de lokale helte Kim Las og Esben Weile Kjær. Daughn Gibson er årets anmelder-darling numero uno med 6 stjerner i Soundvenue og 8,2 på Pitchfork.

Red Bull Studio Copenhagen, Smash!Bang!Pow!, Vice og Pumpehuset præsenterer: Daughn Gibson (US / Sub Pop)

- Doors kl 21.00
- Entré 150 kr./ fri entré med Turpas (begrænset adgang)
-Afterparty fra kl 00.00:
- Light Asylum (US/live), Shannon Funchess Dj set, Esben Weile, Kim LAS +guest DJ.
- Entre: 60 kr. / fri entré med Turpas

Langebro


- Host: Phantasy Sounds
- Line-up: Mickey Moonlight, Daniel Avery, Erol Alkan, Beastie Respond (live)
- At: Parking basement underneath Langebro bridge, Puggaardsgade 21
- Doors 22.00
- Entre: 90 kr. / fri entré med Turpas

Fredag d. 31. Maj
Pumpehuset

Det legendariske brassband Youngblood Brass Ensemble indtager Pumpehuset med hornmusik fra helvede. Ensemblet fra Brooklyn er kendt som grundlæggere af genren RIOT BRASS. YBB bliver supportet af Pede B vs Per Vers vs. DJ Noize vs. Tako Lako = Østeuropæisk blæs, globale beats og danske rim, som mødes i et skørt mash up.

- Youngblood Brass Band (US) + Pede B, Per Vers, DJ Noize & Tako Lako
- Entré: 110 kr. + gebyr / fri entré med turpas
- Doors kl 21.00

Culture Box


- Host: Vintage House
- Line-up: Ole Loud, DJ Kong, Kim Kemi, Jean Von Baden Kipp
- At: Kronprinsessegade 54
- Doors 21.00
- Entré 50 kr. / fri entré med Turpas


Danske stjener på Distortion

Posted: May 12th, 2013 | Author: | Filed under: Distortion, Namunël | Comments Off


Distortion er blevet en international begivenhed med gæster og optrædende stjerner og opkomlinge fra hele verden. Ingen skal imidlertid snydes for cremen af den danske musikscene.

Blandt de mest aktuelle navne er duoen Lulu Rouge. I 2008 fik Lulu Rouge massiv succes med debutalbummet ”Bless You”, og sidste uge udgav de endelig den længe ventede toer, ”The Song Is in the Drum”.

– Tro mod sædvanen gør de sig i dubbet elektronisk popmusik. Det er vanvittigt godt produceret, og med afsindigt gode gæstevokalister som Annisette Koppel, Fanney Osk og Alice Carreri er der virkelig mange potentielle radio- og klubhits på albummet, siger Waqar Qayum fra Distortions bookinggruppen.

Mellem udgivelsen af de to album har Lulu Rouge DJet over hele verden og remixet for navne som Agnes Obel, Choir of Young Believers og Mikael Simpson.

Jazzet Distortion-kending

Multiinstrumentalisten Mikkel Hess kommer også og stønner, synger, spiller og rapper sin eventyrlige popjazz-sange med sit efterhånden legendariske Hess is More-projekt. Det evigt muterende orkester har allerede tryllebundet publikum til flere Distortion-arrangementer, men de opfindsomme sange bliver altid leveret på nye, uforudsigelige måder så der er stadig god grund til at dukke op til endnu en Hess-koncert.

Udover Lulu Rouge og Hess Is More offentliggør Distortion i dag den unge producer-stjerne Eloq, dancehall-kometen J.J. Wild, techno-DJsne fra Soup Kitchen, den eklektiske DJ og producer WHY BE og duoen Jonas Bjerre & Malthe Fischer fra henholdsvis Mew og Oh No Ono, der leverer et kombineret VJ- og DJ-sæt.

Disse navne er også offentliggjort til årets Distortion:

Jeff Mills (USA), Svengalisghost (USA), Ron Morelli (USA), Tim Sweeney (USA), Total Freedom (USA), Xosar (Holland), DJ TLR (Holland), Kassem Mosse (Tyskland), DJ Fitz (Irland), Grup Ses bBeats (Tyrkiet), Dirty Sound System (Frankrig), Adam Port (Tyskland), Pachanga Boys (Mexico/Tyskland), Kate Boy (Sverige), Mickey Moonlight (England), Erol Alkan (England), Daniel Avery (England), Feadz (Frankrig), Boston Bun (Frankrig), SebastiAn (Frankrig), Riton (England), Sound Pellegrino Thermal Team (Frankrig), Zombie Zombie (Frankrig), Brodinski (Frankrig), DJ Harvey (England),Todd Terje (Norge), San Proper (Holland), Vinnie Who (Danmark), Ryan Hemsworth (Canada), Daughn Gibson (USA), Light Asylum (USA)


SOUND OF COPENHAGEN-konkurrence

Posted: March 5th, 2013 | Author: | Filed under: Konkurrence | Comments Off

1. præmie – 7 soc-cd’er: MATHIAS MADSEN
2. præmier – 2 x soc vol 10: CLAUS BRUUN, NANNA BØGEKÆR


Retrograde

Posted: February 20th, 2013 | Author: | Filed under: Video | Comments Off

JAMES BLAKE – RETROGRADE from martin de thurah on Vimeo.


Sound of Copenhagen-konkurrence

Posted: February 19th, 2013 | Author: | Filed under: #Dansk, Konkurrence, Namunël, Udgivelse | Comments Off

Vi udlodder, i samarbejde med Sound of Copenhagen, en ordentligt omgang af de fineste danske musikcompilations. Du kan vinde Sound of Copenhagen 4, 5, 6, 7, 8, 9 og 10. Der er i alt en pakke/en lille pladesamling med 1 x SOC 4-10 og 2 x af den nye SOC 10 på højkant.

Sound of Copenhagen har været en regulær institution i det danske elektroniske musikliv siden 2008, hvor idéen blev sat i verden af Le Gammeltoft og Kjeld Tolstrup. Nu er 10eren på banen, og musikkens kvalitet er som altid høj. Sound of Copenhagen har altid featured både nye, upcoming og relativt ukendte navn side om side med mere kendte acts – og har derfor altid fungeret som et indsigtfuldt medium til at beskue den danske elektroniske musikscenes indre dynamikker.

Spørgsmålet, der skal besvares, er: Hvilket af alle numre, udgivet på en ‘Sound of Copenhagen‘-opsamling, er din favorit – og hvorfor?

Du giver dit svar ved at sende en email til namunel@gmail.com med “SOC-konkurrence” i emnefeltet.

Konkurrencen forløber til fredag d. 1. marts. Derefter trækker vi lod og kontakter vinderne i den følgende weekend.

Du kan lytte til Sound of Copenhagens udgivelser via Spotify:
Sound of Copenhagen 1
Sound of Copenhagen 2
Sound of Copenhagen 3
Sound of Copenhagen 4
Sound of Copenhagen 5
Sound of Copenhagen 6
Sound of Copenhagen 7
Sound of Copenhagen 8
Sound of Copenhagen 9
Sound of Copenhagen 10
(Best of) Sound of Copenhagen


Crash and Compute

Posted: February 11th, 2013 | Author: | Filed under: Namunël | Comments Off


Crash and Compute’s nyeste album “Crash and Compute feat. Emil de Waal+ Spejderrobot” er, udover at være blevet udgivet digitalt,  en del af et større projekt der nytænker hvordan et album kan blive udgivet. Dele af det inklu- dere 462 unikke album covers der hænger sammen med en musikvideo, bestående af filmklip fra en billede bank, fundet ved at søge på ordene “crash” (crashing) og “compute” (computing), og til sidst solgt på:

www.crashandcompute.com.

Crash and Compute featuring Emil de Waal+ Spejderrobot – New Normal

Crash and Compute består af to etablerede musikere: Emil de Waal og Mikael Elkjær. De mødes til SPOT festival- len tilbage i 2008. Siden da har den elektroniske duo rykket virkeligt hurtigt, udgivet to albums, spillet koncerter i Kina, Belgien, Tyskland og i hele Skandinavien. De har optrådt på alle Danmarks kendte klubber under navnet “Emil de Waal+ Spejderrobot”. Til Februar 2013 tager de næste skridt i deres partnerskab ved at udgive det første album som “Crash and Compute”. Begge kunstnere er også individuelt anerkendt i den danske musikbranche. Mikael Elkjær, også kendt som Spejderrobot, har produceret elektronisk musik i mange år. I 2010 udgave han det roste album “Manden Med De Usynlige Hænder”.

Emil de Waal er jazz-trommeslager, komponist, dirigent og mere. Desuden er han tidligere lektor ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, og som rytmisk musiker er han utrolig talentfuld og har masser af erfaring i en bred vifte af rytmiske stilarter, fra jazz til pop og elektronisk musik. Han har en imponerende liste af internationale udg- ivelser og højtprofilerede samarbejder i hans bagkatalog.

Albummet er udgivet på det danske pladeselskab “Fødselsdagsbarnets Pladeselskab” den 1. Februar 2013, og kan købes på iTunes via dette link: https://itunes.apple.com/dk/album/crash-compute-feat.-emil-waal/id595755407?l=da


Brynjar Bjarnfoss – the second coming

Posted: January 14th, 2013 | Author: | Filed under: #Dansk, Artist, Mp3, Namunël, Remix | Comments Off

Brynjar Bjarnfoss kender du måske fra Kúra. Før Kúra producerede Brynjar, under alias af sit fornavn, mere kluborienterede, mørke, techede, basstunge beats (vi elsker stadigt Formalhaut B!). Nu, hvor han er tilbage som soloproducer, denne gang under sit efternavn, lyder det umiddelbart som om, at han har vendt sig mod sine rødder –  dog besidder denne producers nye produkt en forfriskende lyd, der er mere facetteret og hovedtelefonsindbydende – “The Fire” er et dynamisk og utroligt spændende nummer. Tydeligvis har Bjarnfoss‘ lyd udviklet sig personligt samløbende med Kúra - og bestemt ikke i en dårlig retning. Vi er meget spændte på at høre mere i den forhåbentligt nære fremtid!

“The Fire” er et remix af drum ‘n bass-gruppen: Bottled in England og kan downloades gratis via Bjarnfoss’ Soundcloud.


Copenhagen anno 2012

Posted: January 7th, 2013 | Author: | Filed under: Mixtape | Comments Off

Rasmus Behncke har med hjælp fra en række toneangivende dj’s forsøgt at ramme lyden af København år 2012. 10 dj’s eller artister har givet deres bud på årets bedste track, og det er blevet til et fremragende lydbillede, som var ugens mixtape i fredagens Unga Bunga-udsendelse. En udsendelse hvor Le Gammeltoft vendte retur efter en længere barselsperiode. Slå et smut forbi Behnckes soundcloud og lyt til mange af hans andre behagelige mixtapes.


NAMUNËL x LAUNDRY ROOM x 25/12-12

Posted: January 4th, 2013 | Author: | Filed under: Event, Video | Comments Off

Namunél 25-12-2012 from Skipper Ib on Vimeo.