Albums In Spe

Posted: January 25th, 2011 | Author: | Filed under: Artist | Comments Off

Forventningerne er store til Spleen Uniteds tredje album, som elektrorockbandet for to uger siden begyndte arbejdet på. At electro kommer til at overskygge rock, gav førstesinglen Sunset To Sunset tilbage i juni en klar forsmag på. Førnævnte single ventes at skulle gennem Spleen Uniteds utallige datamater endnu engang. På bandets Facebook forsvarer kvintetten køligt beslutningen om ændringerne på det i forvejen næsten 7 minutter lange track: “It wasn’t long enough…”. Om vi når Østkyst Hustler-længde vil stå klart inden for få måneder. Indtil videre må vi nøjes med støj og levende billeder fra Spleen Uniteds improviserede studio.

Kenton Slash Demon strålede i 2010 som et af de mest interessante elektroniske projekter overhovedet. Med sin organiske og anderledes lyd oplevede KSD i løbet af kort tid en enorm bølge af opmærksomhed overalt i verden, og tracks som Sun og Matter har i 2010 været at finde hos enhver dj med fingeren på pulsen. I løbet af få måneder vil den danske duo bestående af Jonas Kenton og Silas Moldenhawer udgive den tredje EP i serien The Schwarzschild Solution. EP’en er allerede nu navngivet Daemon og forventes udgivet til marts. 2010-singlen Sun er netop remixet af Spleen United.

Sun (Spleen United remix) by Spleen United

-RRV



Comments are closed.