Eim Ick – Slow Me/PI

Posted: January 27th, 2011 | Author: | Filed under: Artist, Mp3, Udgivelse | Comments Off

En af vores absolutte yndlinge her på bloggen er danske Eim Ick. Det var derfor også en rigtig behagelig overraskelse, da man tidligt i januar fik muligheden for at hente helt nyt materiale – og det endda kvit og frit.

EP’en Slow Me/PI indeholder to tracks, med samme titler som EP’en selv. Og de er bestemt et lyt værd!

De to numre er meget forskellige, men har dog deres ligheder. Blandt andet de meget karakteristiske nærmest perifere vokalsamples. For nogen vil det ene nummer måske også virke en anelse bekendt. Nummeret PI er nemlig et hidtil uudgivet nummer tidligere kaldet Band 2, som tidligere rangerede højt på Soundvenues‘  High 5 liste. Sangen har gennemgået en mindre forandring – og til det bedre!

Eim Ick – PI

Eim Ick – Slow Me

Nick Kold Eriksen har under synonymerne Eim Ick og Taragana Pyjarama, virkelig formået at sætte sig selv i fokus, og han er, sammen med Kenton Slash Demon, måske et af de mest lovende og interessante navne på den elektroniske scene netop nu. Det drømmende og sfæriske univers som man drives ind i, når Eim Icks minimalistiske techno flyder gennem øregangene, har virkelig for alvor indfundet sig hos musikelskere, og man kan kun glæde sig til, hvad fremtiden må bringe for denne unge gut.

Slow Me/PI Ep’en kan hentes her.



Comments are closed.