Sebastian Lind – I Will Follow.

Posted: September 19th, 2011 | Author: | Filed under: Artist | Comments Off



Foto: Aske Rif

I Will Follow“. Sådan lyder titlen på det kommende mini-album fra talentfulde Sebastian Lind. “I Will Follow” var oprindeligt tiltænkt som en EP, men Sebastians uendelige kreativitet og de mange følelser der skulle ud, resulterede i sidste ende i 7 stærke og personlige numre. Derfor er “I Will Follow” nu endt som et mini-album, som dog stadig skal ses som optakt til et kommende fuldlængde album, der planlagt til at skulle udgives i foråret 2012.

Mini-albummet bliver udgivet i samarbejde med VUF management og A:larm Music præcis i dag om en uge, altså d 26 september.

På albummet ligger blandt andet første singlen ”Never Let Go”. “Never Let Go” er en skildring af, hvordan man så brændende kan ønske sig noget der ikke kan opnås, på trods af følelsen af, at man er født til det. ”Det er som en pingvin, der ønsker at flyve.”

Når “I Will Follow” på mandag er sluppet løs, indleder Sebastian samtidig en mindre Danmarks Turné, hvor kunstnere kan opleves ikke mindre en 14 forskellige steder i landet. Vi bider selvfølgelig ekstra meget mærke i, at Sebastian har valgt, at give koncert i vores hjemby Holstebro, hvor Den Sorte Box danner rammen for en forhåbentlig velbesøgt koncert! (Koncerten findes også som facebook event).
I Will Follow“ er mere afdæmpet og tidligere udgivelser fra Sebastian Lind, dog stadig med de umiskendelige elektroniske rytmer og detaljer som er stadfæstet i Sebastian Linds musikalske univers, men de ér mere beroligende og melankolske end tidligere hørt.

Sebastian Lind – Never Let Go

Never Let Go” kan lige nu købes på iTunes, og kan ligeledes følges på Facebook. Og når “I Will Follow” på næste mandag udkommer, kan det bestemt anbefales, at erhverve sig det fulde album. Det er så absolut pengene værd!



Comments are closed.