Sekuoia

Posted: September 7th, 2011 | Author: | Filed under: Artist | Comments Off

Mange musikere, specielt i den elektroniske musikverden, har en tvilling. Et sideprojekt hvor alle rammer og regler er sprængt, og hvor man ikke har nogle gamle numre at tage hensyn til. Lulu Rouge med deres onde tvilling Baba Black, tidligere Eim Ick gjorde det, og har nu Taragana Pyjarama, Rune RK har Kölsch og fyren jeg vil tale om i dag har Sekuoia.

Patrick Alexander Bech-Madsen er nok bedst kendt for sit, og makkeren Aron Jensens projekt, Kilimanjaro. Men nu har Patrick valgt, at udforske nye veje, og har derfor skabt projektet Sekuoia.

Han har via Sekuoia skabt en meget speciel lyd, og har allerede sluppet tracket “Nothing“, som efter sigende indgår på en kommende EP der er sat til at skulle udkomme senere i år. Lyden er meget sfærisk og drømmende, og indeholder masser af gentagelser, hvilket undtagelsesvis rent faktisk virker enormt godt.

Jeg vil kraftigt anbefale, at holde et vågent øje med dette projekt i den kommende stykke tid, da vi her har med en rigtig dygtig musiker at gøre.

Sekuoia – Nothing

Sekuoia har en nyoprettet facebook page, som vi selvfølgelig gerne vil opfordre til, at man går ind og giver noget support.



Comments are closed.