Bottled In England

Posted: May 12th, 2011 | Author: | Filed under: Artist | Comments Off

Bottled In England er det nyeste skud på stammen indenfor Dansk Drum ‘n’ bass. Bottled In England består af to unge mænd, begge fra Nørrebro, København. Drum ‘n’ bass er en genre som vi ikke så ofte skriver om her på bloggen, og mange anser genren for at være en hurtig omgang dubstep, bikset sammen via computer. Men sådan fungerer tingene ikke hos Nørrebroduoen.

Ved hjælp af en karasmatisk frontfigur i form af Daniel Vognstrup, og en meget talentfuld trommeslager ved navn August Dyrborg, har Bottled In England formået at give genren en meget organisk lyd. Udover det, er de også et af de eneste live drum ‘n’ bass acts i hele Danmark, hvilket i sig selv er meget beundringsværdigt.

Duoen har på kun et halvt år formået, at gå fra ikke eksisterende til Roskilde-aktuel, hvilket også fortæller lidt om den opmærksomhed de to drenge har fået skabt omkring sig. Bottled In England må uden tvivl være beviset på, at man med det rette talent og den rette fremgangsmåde kan udrette store ting. Og det selvom de endnu ikke har udgivet en EP og kun har få koncerter på bagen!

Bottled In England – Nothing featuring Katrine Brocks

Bottled In England – The Meltdown + Heavy Steps II – Live @ Rust

Vil du høre til Bottled In England, kan de som sagt opleves på Roskilde Festival i år, hvor de spiller på pavillion Junior, og de kan også opleves på årets Spot Festival.

Giv dem lidt probs på deres facebook side, og skal man på Roskilde, så kom og støt noget helt unikt dansk drum ‘n’ bass.



Comments are closed.